Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  FCK kan med en sejr over Viborg FF udbygge en ganske imponerende Superligarekord  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Superligaen: Søndag 22. november 2015, kl. 11.47
 
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Når FC København søndag eftermiddag tager mod Viborg FF i Telia Parken har københavnerne - med en sejr - muligheden for at udbygge en ganske imponerende Superligarekord.  
     
  Af Jan Vinberg Eliassen  
 
 
  FC København har nemlig vundet de seneste 14 Superligakampe i træk mod Viborg FF, og ingen andre klubber har formået at vinde et indbyrdes opgør i Superligaen så mange gange i træk.

Den 24. oktober 2004 spillede FC København 0-0 på hjemmebane mod Viborg FF, men de efterfølgende 14 Superligakampe er endt 2-0, 2-1, 3-1, 1-0, 3-1, 3-0, 1-0, 3-1, 3-2, 3-0, 4-1, 4-1, 2-0 og 1-0, og altså hver gang med FC København som vinder.

Søndag eftermiddag får Viborg FF en ny chance for point mod FC København og for at bryde københavnernes sejrsrække, men mon ikke at FC København gerne snupper de tre point og udbygger rekorden til 15 sejre i træk mod de gæstende viborgensere.

FC København er også indehaver 2. pladsen på listen over ”Flest Superligasejre i træk i et indbyrdes opgør”. FC København har nemlig slået Lyngby BK i deres seneste 12 opgør i Superligaen, og dette streak kan udbygges den dag de to klubber atter mødes i Superligaen.

3. pladsen på listen over ”Flest Superligasejre i træk i et indbyrdes opgør” deles af AaB og FC København, der har slået henholdsvis Lyngby BK og FC Nordsjælland 10 gange i træk.

AaB hentede 10 sejre i træk i Superligaen mod Lyngby BK. De mange sejre i træk blev skudt i gang i 2001 med en 2-0 sejr, og først i 2011 fik Lyngby BK stoppet aalborgenserne, da Lyngby-spillerne kunne tage hjem fra Aalborg med en 2-1 sejr.

FC København formåede fra 2002 til 2005 at slå FC Nordsjælland 10 gange i træk i Superligaen, inden det ”gik galt” for københavnerne, da FC Nordsjælland i marts 2006 fik udlignet til 3-3 syv minutter før tid.

14 Superligasejre i træk
FC København over Viborg FF fra 2005 (aktivt streak)

12 Superligasejre i træk
FC København over Lyngby fra 2001 (aktivt streak)

10 Superligasejre i træk
AaB over Lyngby BK fra 2001 til 2011
FC København over FC Nordsjælland/Farum BK fra 2002 til 2005

8 Superligasejre i træk
OB over AGF fra 2005 til 2008
Brøndby IF over Ikast FS fra 1994 til 1998 (teknisk set stadig aktivt)
FC København over AC Horsens fra 2005 til 2008
OB over Næstved IF fra 1992 til 1994
FC Midtjylland over AC Horsens fra 2008 til 2012

7 Superligasejre i træk
Brøndby IF over FC Nordsjælland fra 2004 til 2007
Brøndby IF over AaB fra 1994 til 1996
AaB over Vejle BK fra 1991 til 1996
AaB over Viborg FF fra 2007 til 2014
Viborg FF over AGF fra 2003 til 2005
SønderjyskE over Esbjerg fB fra 2010 til 2013
 
     
  FCK vs VFF i Superligaen | Den første af de 14 kampe | Seneste møde FCK vs VFF | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan Bruninho slå rekorden?  
  Medaljefordelingen er klar  
  Flere historier