|
Superligaen: |
Onsdag 9. maj 2012, kl. 23.24 |
|
|
 |
 |
 |
|
Hvad gives kortene for? |
|
 |
|
danskfodbold.com har gennemgået samtlige advarsler i indeværende Superligasæson for at give overblikket over baggrunden for dommernes uddeling af gule kort. |
|
|
|
|
|
Af
Jimmie Thomsen
|
|
|
|
|
 |
|
I Superligasæsonen 2011/12 har der til og med 30. spillerunde været uddelt 587 advarsler. Heri indgår ikke advarsler, der efterfølgende er blevet til en udvisning. Blandt klubberne er Silkeborg IF og OB de eneste, som har fået flere end to gule kort pr. Superligakamp, nemlig henholdsvis 64 og 63 advarsler. Færrest har AGF med blot 28 advarsler svarende til mindre end et gult kort pr. Superligakamp. Blandt spillerne er sæsonens topscorere begge at finde i OB, nemlig Eric Djemba-Djemba og Bernard Mendy, begge med 10 advarsler for henholdsvis 24 og 26 Superligakampe i indeværende sæson.
Når de danske dommere uge efter uge befinder sig i centrum af begivenhederne i Superligaen, skal de populært sagt forsøge at dele sol og vind lige mellem klubberne. Dette indebærer en masse vurderinger i løbet af en Superligakamp, ofte i et splitsekund, og i den yderste konsekvens skal dommeren uddele advarsler (eller udvisninger) til spillere, der ikke overholder spillereglerne på grønsværen. Hver forseelse skal vurderes i forhold til DBU’s disciplinære bestemmelser, der opererer med tre typer af forseelser; mild, middel eller grov. For hver af de tre typer af forseelser foreskriver DBU’s disciplinære bestemmelser, hvilke situationer der kan karakteriseres som henholdsvis mild, middel eller grov.
Mild, middel og grov
Af tabellen fremgår, at af de advarsler, som FC Midtjylland har fået tildelt, er 63,3 pct. at betragte som grove forseelser, hvorimod en klub som AaB kun modtager grove advarsler for lidt over hvert fjerde gule kort. Derimod er hvert 5. advarsel, FC Nordsjælland og FC København modtager, at betragte som mild. Samlet set er godt 10 pct. af advarslerne af dommerne blevet vurderet som milde, godt 43 pct. som middel og knap 46 pct. som grove.
Baggrunden for advarslerne kan i henhold til DBU’s disciplinære bestemmelser skyldes 19 forskellige årsager, nemlig otte forhold for en mild forseelse, syv forhold for en middel forseelse og fire forhold for en grov forseelse. Størstedelen af advarslerne er imidlertid koncentreret om to typer af forseelser, der ofte forekommer i kampe i Superligaen, nemlig benspænd med fare for modspiller (43 pct., grov forseelse) og puffe eller holde (27 pct., middel forseelse).
Overraskende mange reagerer pĂĄ dommerens kendelser
Noget overraskende – men måske ikke alligevel, da denne forseelse har været et fokusområde for dommerne – er den tredjemest advarselsgivende begivenhed, at en spiller ved ord eller handling viser, at vedkommende anser en af dommerens kendelser for urigtig (11 pct., middel forseelse). Hver niende advarsel i Superligaen kunne altså i princippet være undgået, hvis spilleren blot havde ladet være med at kommentere eller reagere på dommerens kendelser! En anden unødvendig advarsel, hvor spilleren modsat før dog kan opnå en (u)sportslig fordel, optræder på fjerdepladsen. Her er der tale om at sparke bolden væk (5 pct., mild forseelse).
Andre advarselsudløsende episoder, der også har været relativt hyppige i indeværende Superligasæson, er andre forseelser, hvor modspiller udsættes for fare (3 pct., grov forseelse), og forhaling af tid (3 pct., mild forseelse).
ADVARSLER FORDELT PÅ SUPERLIGAKLUBBER, SÆSONEN 2011/12 |
|
|
|
|
|
|
Klub |
|
# advarsler |
|
# mild (3) |
|
# middel (4) |
|
# grov (6) |
|
Strafpoint, kun advarsler |
|
Silkeborg IF |
|
64 |
|
3
|
4,7% |
|
34 |
53,1% |
|
27 |
42,2% |
|
307 |
|
OB |
|
63 |
|
8 |
12,7% |
|
23 |
36,5% |
|
32 |
50,8% |
|
308 |
|
HB Køge |
|
55 |
|
4 |
7,3% |
|
32 |
58,2% |
|
19 |
34,5% |
|
254 |
|
Lyngby BK |
|
52 |
|
6 |
11,5% |
|
17 |
32,7% |
|
29 |
55,8% |
|
260 |
|
SønderjyskE |
|
51 |
|
4 |
7,8% |
|
26 |
51,0% |
|
21 |
41,2% |
|
242 |
|
FC Nordsjælland |
|
50 |
|
10 |
20,0% |
|
21 |
42,0% |
|
19 |
38,0% |
|
228 |
|
FC Midtjylland |
|
49 |
|
5 |
10,2% |
|
13 |
26,5% |
|
31 |
63,3% |
|
253 |
|
AC Horsens |
|
45 |
|
2 |
4,4% |
|
20 |
44,4% |
|
23 |
51,1% |
|
224 |
|
AaB |
|
45 |
|
5 |
11,1% |
|
27 |
60,0% |
|
13 |
28,9% |
|
201 |
|
FC København |
|
44 |
|
9 |
20,5% |
|
18 |
40,9% |
|
17 |
38,6% |
|
201 |
|
Brøndby IF |
|
41 |
|
3 |
7,3% |
|
13 |
31,7% |
|
25 |
61,0% |
|
211 |
|
AGF |
|
28 |
|
2 |
7,1% |
|
12 |
42,9% |
|
14 |
50,0% |
|
138 |
|
|
|
|
|
|
Karantæner | Kort, klubber | Kort, spillere | Historiearkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|