Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Hvidovre IF   Lyngby BK   OB   Randers FC   Silkeborg IF   Vejle BK   Viborg FF  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  At vi her viser et tomt mÃ¥l er ikke helt tilfældigt. Vanløse har nemlig ikke skullet hente bolde ud af det endnu dette efterÃ¥r!  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Danmarksturneringen: Torsdag 11. oktober 2012, kl. 08.26
 
  De er helt mÃ¥lløse i Vanløse IF!  
  Københavnerne har startet sin tilværelse i Danmarksseriens Pulje 1 med ni clean sheets og kan pÃ¥ lørdag derfor fÃ¥ sit 10. Hvor længe varer det ved? Til rekorden er hjemme?  
     
  Af Søren Elbech  
 
 
  Sidst der blev scoret mod Vanløse IF i Danmarksserien var 9. juni 2007. Herefter rykkede klubben op i 2. division (vest i 2007/08, overflyttet til øst ét Ã¥r senere), og befandt sig dér indtil afslutningen pÃ¥ sidste sæson, der endte med nedrykning til Danmarksserien, hvor Vanløse IF er placeret i Pulje 1 sammen med bl.a. B 93 - der for første gang nogensinde ikke er placeret i Danmarksturneringen – BK Skjold, ogsÃ¥ fra Østerbro samt B 1903.

14-0 i sæsonens første ni DS-kampe, nu venter Frederikssund IK
For godt to måneder siden startede Danmarksserie-sæsonen, og Vanløse lagde ud med tre hjemmesejre af tre mulige, og har blot spillet 0-0 i to af sine ni opgør hidtil – og fører puljen med syv sejre, to uafgjorte og en målscore på 14-0 - tre point foran oprykkerne fra Ledøje-Smørum Fodbold.

Selvom vi hér alene har indregnet kampe spillet i en række i dansk fodbolds turnerings-hierarki – af hensyn til at kunne foretage en sammenligning mellem klubber på sportsligt samme niveau - så vil vi ikke undlade at nævne, at Vanløse IF denne sæson også har spillet tre kampe hidtil i DBU Pokalen – og i hvert tilfælde har vundet 1-0! Først over den sjællandske Serie 2-klub, Femhøj IF, så med-nedrykkerne fra sidste sæson SC Egedal, og slutteligt BK Søllerød-Vedbæk fra 2. division vest. I 4. runde (1/8-dels finalerne) venter Superliga-klubben OB, modstanderne fra Pokalfinalen i 1974.

IF Skjold Birkerød satte rekorden for 20 år siden
Skulle Vanløse IF denne weekend runde 10 DS-kampe uden modstanderne har scoret, så har blot to klubber præsteret noget tilsvarende på samme eller højere (Danmarksturneringen) niveau, jf. tabellen nedenfor. Senest det hændte er fem år siden i 2. division vest. I perioden fra 15. september 2007 til 20. marts 2008 spillede Thisted FC 10 kampe i træk – herunder en 3-0 sejr over Vanløse IF - uden modstanderne kunne overliste forsvaret.

Men, rekorden tilhører IF Skjold Birkerød, der i 1993 spillede i Danmarksseriens Pulje 1. Den 21. august 1993 tabte Birkerød med 0-1 hos IF 32 Glostrup (som vandt puljen), og siden blev der ikke scoret mod Birkerød i Danmarksserien før sæsonen var slut! Sjællænderne rykkede op i 2. division vest i foråret 1994, og rekord-serien blev da brudt allerede i første forsøg, 19. marts 1994, da det – efter 12 kampe i træk uden modstanderne havde scoret - blev 2-2 på hjemmebane mod FC Fredericia.

Er Vanløse IF på vej tilbage?
Det er efterhånden snart 40 år siden, Vanløse IF havde sin storhedstid. I perioden fra 28. oktober 1972 til 26. maj 1974 spillede klubben 42 kampe og led blot ét nederlag – gik ubesejret gennem og vandt 3. division øst i 1973 samt klubbens sportslige højdepunkt, finalesejren i Landspokalturneringen 1974, hvor det blev 5-2 over OB, som Vanløse IF blot fire dage tidligere havde spillet 1-1 mod i 2. division.

I efterÃ¥ret 1974 tabte Vanløse IF blot fire kampe, et 0-3 nederlag til Horsens FS i 2. division, 1-2 til OB i en slags ″revanche-match″ i 2. runde af LP 1974/75 samt to gange til portugisiske SL Benfica i Europa Cup′en for Pokalvindere. For andet Ã¥r i træk vandt Vanløse IF ogsÃ¥ i 1974 sin række og var dermed klar til det forjættede land, 1. division.

Vanløse IF startede sin tilværelse i dansk fodbolds øverste række med at vinde sine fire første kampe, og indtog da, den 13. april 1975, førstepladsen i tabellen. Med rette kunne klubben da sige, at alle andre klubber i Danmark lå under den på det tidspunkt. Længere nåede klubben dog ikke – og afsluttede debut-sæsonen i 1. division med en hæderlig 8. plads – lige præcis i øverste halvdel af tabellen dengang – til trods for en negativ målscore.

I starten af klubbens anden sæson i 1. division, april 1976, gav københavnerne debut til det 18-årige stortalent, Preben Elkjær Larsen, som var skiftet fra vinderne af Københavnsserien 1975, Frederiksberg BK. Efter blot en halv sæson var Elkjær, som scorede syv mål i 15 1. divisionskampe for Vanløse, blevet solgt til 1. FC Köln - og Vanløse IF sluttede sæsonen som nedrykker fra sidstepladsen - og har blot én gang siden – i foråret 1991 - været i nærheden af at kvalificere sig igen til dansk fodbolds øverste række.

Men, er den fantastiske bedrift hidtil dette efterår et vendepunkt og starten på en ny opstigning gennem divisionerne?
 
     
 
Kampe i træk uden modstanderne har scoret (DM siden 1927, DS siden 1966)

  Kampe   Klubnavn   Niveau   Række   Sidste mål imod   Første mål imod  
  12   IF Skjold Birkerød   4   DS (Pulje 1)   21 aug 1993   19 mar 1994  
  10   Thisted FC   3   DM (2. div. vest)   09 sep 2007   06 apr 2008  
  9   Vejle BK [2]   4   DS (Kreds 3)   23 aug 1975   09 nov 1975  
      Næstved IF   1   DM (1. division)   31 maj 1982   08 sep 1982  
      Vanløse IF   4   DS (Pulje 1)   16 jun 2012   13 okt 2012  

Bemærk: Vejle BK [2] var klubbens andethold. Førsteholdet spillede i 1975 i DM (1. division).

 
     
  Vanløse IF′s klubside | 3. division øst 1973 | 1. division 1975 | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slÃ¥ rekorden?  
  Flere historier