Randers FC har holdt nullet i tre Superligakampe i træk – det er klubrekord!
Randers FC har 40 point, det er klubbens højeste pointtotal efter 23 runder - og hele 23 point mere end efter 23. runde i 2009/10-sæsonen, altså den sæson hvor Randers FC via et fantastisk forår gik fra "sikker nedrykker" og til at slutte som nummer 10, to point foran AGF.
Målet til 1-0 var Randers FC´s hjemmebanemål nummer 150 i Superligaen.
Ronnie Schwartz har nu scoret 12 Superligamål i denne sæson. De eneste fra Randers FC der har scoret mere på en enkelt Superligasæson er Marc Nygaard (16) og Baye Djiby Fall (14).
Træner Colin Todd har stået overfor Silkeborg IF tre gange. Det er de tre opgør i denne sæson, alle tre er som sagt vundet.
Det var første gang Silkeborg IF spillede Superliga på datoen 17. marts uden at få point – de første tre gange de havde spillet på denne dato havde de hentet en uafgjort og to sejre i land. Alle fire opgør har for øvrigt været på udebane.
Randers FC har nu vundet fire Superligakampe i træk. Sidst de gjorde det var i april 2010, den sæson hvor Randers FC på et fantastisk forår reddede livet i Superligaen.
Det var 15. gang at Randers FC vandt en Superligakamp med 1-0.
Silkeborg IF har lukket 48 mål ind i denne Superligasæson, 28 af dem er scoret i 1. halvleg.
De 30 mål som Randers FC har scoret i denne Superligasæson er fordelt helt ligeligt på 1. og 2. halvleg, 15 styks i hver halvleg.