FC København har nu fået tildelt 107 straffespark i Superligaen - der er scoret på 79 af dem. FC København har med 74% den laveste udnyttelsesprocent blandt de 10 klubber, der har fået tildelt flest straffespark i Superligaen. OB topper med 86% (54 mål på 63 forsøg).
Esben Ruud scorede sit 3. Superligamål mod FC København – og i alle tre tilfælde har han bragt OB foran 1-0.
Det var den 3. uafgjorte Superligakamp i Parken mellem FC København og OB. Rekorden er dog fem uafgjorte kampe i træk i Parken, for fra oktober 2003 til august 2006 spillede de to klubber hver gang uafgjort – de sidste fire gange endda med cifrene 1-1.
FC København har ikke tabt i de seneste 24 hjemmekampe i Superligaen – Superligarekorden er 29 hjemmekampe i træk uden nederlag, en rekord der er fra 2007-2008 og tilhører FC Midtjylland.
FC København har scoret i seneste 19 hjemmekampe – klubrekorden er 31 hjemmekampe i træk med scoring.
OB slap noget bedre fra at møde FC København den 7. april i år, end sidst de to klubber mødtes på denne dato. Det var i 2002, og dengang blev fynboerne – der blandt andet havde Lars Jacobsen i startopstillingen – sendt hjem med et 0-4 nederlag i bagagen.
FC København spillede den 25. Superligakamp i træk uden at få et rødt kort – kun AaB (27) og FC Nordsjælland (38) har længere ingen-røde-kort streaks kørende.