Svenske Petter Andersson scorede sit 7. mål i Superligaen. Det var første træffer mod OB.
Frank Kristensen blev indskiftet i det 88. minut, og har dermed spillet fire kampe men blot totalt 35 minutters Superliga i denne sæson – og han har stadig ikke scoret. Lykkes det heller ikke i de sidste tre runder, så vil det være første Superligasæson hvor Frank Kristensen ikke får scoret.
OB har tabt fire Superligakampe i træk, sidst det skete var sidste forår, hvor det endda blev til fem nederlag i træk.
FC Midtjylland har holdt nullet i tre Superligaudekampe i træk – det er ny klubrekord af midtjyderne.
Efter at have besejret OB i alle tre Superligaopgør i sidste sæson, så var det første gang i denne sæson, at FC Midtjylland slog OB.
OB har blot hentet fem point og det med en målscore på minus otte. Det gør OB´s forår til det 6. dårligste i Superligaens historie – det dårligste forår stod Lyngby BK for med et point i foråret 2002 (som dog også var foråret, hvor de spillede med et amatørhold).
OB led deres første nederlag på datoen 6. maj – inden mandagens nederlag var det blevet til tre sejre og en uafgjort på datoen 6. maj.
FC Midtjylland har seks point i to kampe på datoen 6. maj – første gang de spillede Superliga på denne dato var i 2007, hvor de hjemme besejrede Silkeborg IF med 3-1.
På trods af de tre point, så er 40 point efter 30 runder stadig FC Midtjyllands næstdårligste pointtotal efter 30 runder i deres tid i Superligaen.
FC Midtjylland har vundet deres seneste to udekampe i Superligaen med 1-0. Netop disse cifre havde de ellers ikke vundet med på udebane i mere end to år, idet man skal helt tilbage til den 24. april 2011 for at vinde en 1-0 udesejr (over Esbjerg fB).