Seks point og en målscore på plus 5 er Esbjerg fB´s næstbedste sæsonstart i Superligaen. Kun syv point og plus 6 i 2007/08 er bedre end esbjergensernes udlæg i denne sæson.
Et point og en målscore på minus 3 er Brøndby IF´s næstdårligste sæsonstart i Superligaen. Kun et point og minus seks i 2007/08 er dårligere end de blå-gules udlæg i denne sæson.
21-årige Jesper Rasmussen fik debut i Superligaen i 2. runde, og blev i dag noteret for sin første og anden træffer i Superligaen.
Thomas Frank fik heller ikke en sejr i sin tredje kamp som Superligatræner. Dermed er han fortsat blandt de 11 trænere i Superligaens historie, der aldrig har prøvet at vinde en Superligakamp. Allerflest kampe uden sejr står Flemming Nielsen for – 18 kampe uden sejr med B 1909 i sæsonen 1992/93 (seks uafgjorte og 12 nederlag).
Tre gange har Brøndby IF spillet Superliga den 4. august, og det er blot blevet til et point, hentet i 1991 mod AGF.
Esbjerg fB har også spillet tre Superligakampe på datoen 4. august. De tre kampe er fordelt på en sejr, en uafgjort og et nederlag.
Keeperen med flest clean sheets (16) i sidste sæson, Lukáš Hrádecký, skiftede inden sæsonen fra Esbjerg fB til Brøndby IF – hvor han stadig har sæsonens første clean sheet til gode.
Esbjerg fB har spillet 20 Superligakampe på udebane mod Brøndby IF. Fire af disse kampe er vundet, og Esbjerg fB har i disse fire kampe scoret 15 af de 25 udebanemål de har lavet på Brøndby Stadion (3-2, 6-1, 4-2 og 2-0).
Det var første gang, at Esbjerg fB kunne tage hjem fra Brøndby Stadion med et clean sheet.