Der er scoret 750 mål mod FC København i Superligaen, fordelt på 350 i 1. halvleg og 400 i 2. halvleg.
FC København har spillet 22 Superligakampe mod SønderjyskE, og har endnu aldrig tabt til sønderjyderne (17 sejre, 5 uafgjorte).
Som træner har Ståle Solbakken stået overfor SønderjyskE 11 gange i Superligaen. Det har givet 29 ud af 33 muligt point (ni sejre, to uafgjorte).
Rúrik Gíslason scorede sæsonens 2. Superligamål, hvilket bringer hans total op på 14 scoringer i Superligaen.
Nicolai Jørgensen har scoret 13 Superligamål, det var dog første gang han scorede mod SønderjyskE.
Da der var spillet 90 minutter, lå FC København til at få sæsonens første clean sheet – men det ”ødelagde” spanske Julián Luque Conde med sin første træffer i Superligaen.
Den sene scoring holdt SønderjyskEs streak i live hvad angår scoringer på udebane. SønderjyskE forbedrede klubrekorden, ved nu at have scoret i de seneste 11 udekampe i Superligaen. Superligarekorden tilhører Brøndby IF og lyder på 40 udekampe i træk med scoring.
FC København vandt i dag for 200. gang efter at have ført 2-0 i Superligaen, og dermed lader københavnerne hånt om den "farligste føring"!
FC København indtager 7. pladsen, den højeste placering i tabellen i denne sæson. Får FC Vestsjælland point mandag aften, rykker FC København ned på 8. pladsen, det vil dog stadig være den højeste placering i denne sæson.