Brøndby IF har nu 5 clean sheets i træk. De har aldrig haft seks i træk i Superligaen, men klubbens DM-rekord er syv gange rent bur i træk (6. maj til 5. august 1990)
Brøndby IF´s enlige scoring, var Superligamål nummer 250 scoret mod FC Midtjylland på hjemmebane – og målet var samtidig Brøndby-mål nummer 25 scoret på midtjydernes hjemmebane.
Martin Ørnskov har nu scoret 10 Superligamål, to af dem er scoret for Brøndby IF, og i begge kampe har de blågule kunnet forlade grønsværen med de tre point.
Brøndby IF er ubesejrede i ni Superligakampe i træk – der er et stykke op til klub- og Superligarekorden på 21 kampe i træk uden nederlag (en rekord de deler med FC København).
Brøndby IF´s rene bur var clean sheet nummer 40 i denne Superligasæson.
Brøndby IF topper med seks clean sheets listen, et clean sheet foran SønderjyskE og Viborg FF.
Det var første gang FC Midtjylland tabte en hjemmekampe i Superligaen med 0-1 til Brøndby IF.
21 Superligakampe har Brøndby IF spillet på udebane mod FC Midtjylland, det var blot 2. gang de kunne gå fra banen med et clean sheet.
Først i sit 9. Superligaopgør mod Brøndby IF indkasserede træner Glen Riddersholm sit første nederlag til holdet fra vestegnen.
Brøndby IF-træner Thomas Frank har nu et pointgennemsnit på 1,50 for 16 Superligakampe. Kun 18 trænere (af 110) har gjort det bedre.
Som den 27. spiller rundede Brøndby IF´s Mikkel Thygesen 300 kampe i Superligaen. Det var 41. gang han blev udskiftet.
FC Midtjylland topper Superligaen med 30 point. Ikke siden 2007/08-sæsonen har førerholdet efter 16. runder blot haft 30 point. Dengang førte FC København med 30 point, men de sluttede sæsonen som nummer tre…