Kenneth Zohore lavede sit femte Superligamål i sin Superligakamp nummer 30.
Rasmus Jönsson lavede også sit femte Superligamål, han har dog kun skullet spille 12 Superligakampe for at nå de fem træffere.
AaB har fået point de seneste fem gange de har spillet Superliga på Brøndby Stadion.
Thomas Kahlenberg scorede sit 29. Superligamål da han udlignede i 90. minut. Superligamål nummer 29 kom knapt ni år efter nummer 28, en scoring der faldt i maj 2005, hvor Kahlenberg scorede i en 2-1 sejr over AGF.
Brøndby IF har ikke slået AaB i klubbernes seneste ni Superligaopgør, sidst Brøndby IF slog AaB var den 21. november 2010, hvor Brøndby IF vandt med 2-1 i Aalborg.
Det er fjerde gang et Superligaopgør på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og AaB ender uafgjort 2-2. Medregnes opgørene i Aalborg, har de to klubber spillet 2-2 seks gange.
12 gange har AaB ført 2-1 i en Superligakamp mod Brøndby IF, det er resulteret i syv sejre, et nederlag – og fire gange uafgjort.
AaB har scoret fem af sæsonens 34 Superligamål i det 89. eller 90. minut.
Det var anden gang i denne Superligasæson, at Brøndby IF scorer i det 90. minut. Begge gange har det givet uafgjort 2-2, første gang mod Viborg FF i august 2013.
Brøndby IF ligger nu – med 13 selvmål – på en delt 8. plads i Superligaen over flest selvmål. Her ligger de side om side med FC København, men begge klubber er dog langt efter de førende hold – både AaB og Silkeborg IF har lavet 27 selvmål i Superligaen.
Daniel Stenderup har nu lavet to selvmål for Brøndby IF. Kun Per Nielsen har lavet lige så mange selvmål for Brøndby IF som Stenderup har.
Der er scoret mod AaB i de seneste 16 udekampe i Superligaen, det er en kamp fra den negative klubrekord i AaB fra 2011-2012, hvor der blev scoret mod AaB i 17 Superligaudekampe i træk.
Da Ariel Núñez kom på banen i 2. halvleg, blev han den første spiller i Superliga fra Paraguay.
Brøndby IF og AaB er en gang før tørnet sammen i 19. runde af en Superligasæson, det var i 2005, og ganske som nu så endte opgøret uafgjort (dengang 1-1). AaB-scoringen blev dengang sat ind af klubbens nuværende sportsdirektør, Allan Gaarde.