Kasper Risgård fejrede sin Superligakamp nummer 200 med sin træffer nummer 29.
Kasper Risgård har scoret tre af sine 29 Superligamål mod FC Midtjylland, og i alle tre tilfælde er det endt med sejr til Risgårds hold (to gange med AaB, en gang med Silkeborg IF).
AaB og FC Midtjylland har stadig ikke spillet et målløst opgør i Superligaen. Der er scoret i samtlige 41 kampe.
AaB forbedrede klubrekorden, for det var 16. Superliga-hjemmekamp i træk med point.
AaB er ubesejret i de seneste 10 Superligakampe (seks sejre og fire uafgjorte), hvilket AaB ikke har præsteret bedre siden de 12 kampe i træk uden nederlag i perioden oktober 2008-april 2009.
AaB har holdt nullet for tredje Superliga-hjemmekamp i træk, det er ikke sket siden august 2009.
FC Midtjylland havde scoret i alle sæsonens udekampe i Superligaen, og i de seneste 22 udekampe i træk. Seneste udekamp i Superligaen hvor FC Midtjylland ikke fik scoret, var den 17. august 2012, dengang tabte de 0-3 til… AaB!
Det var 10. gang AaB mødte FC Midtjylland med Kent Nielsen som træner. De 10 kampe er endt med seks sejre, to uafgjorte og to nederlag.
AaB har 40 point efter de første to tredjedele af sæsonen, hvilket vil være første gang siden 2007/08, der endte med mesterskabet til AaB.
25% (eller 6 ud af 24) af AaBs hjemmekampe i Superligaen mod FC Midtjylland er endt med en 1-0 sejr.
At det er lige når AaB og FC Midtjylland mødes i Superligaen, ses også af statistikken. 41 kampe fordelt på 19 AaB-sejre, 4 uafgjorte og 18 sejre til FC Midtjylland. Målscoren er 57-57!
Kent Nielsen stod for 275. gang i spidsen for et Superligamandskab (11 for AGF, 116 for AC Horsens, 38 for Brøndby IF og 110 for AaB).
AaB fik sæsonens 7. clean sheet i Superligaen. Det samme antal har FC Midtjylland og SønderjyskE, mens Brøndby IF som eneste klub er noteret for otte clean sheets.
Tre af Nicolai Larsens 21 clean sheets har været mod FC Midtjylland.