Rasmus Thelander scorede sit første Superligamål i denne sæson, og nummer to i karrieren – begge er scoret hjemme i Aalborg.
Olof Mellberg scorede sit 3. Superligamål da han udlignede til 1-1 (og rent faktisk var det svenskerens 5. mål i Superligaen, da han også er noteret for to selvmål).
Jeppe Curth er nu oppe på 55 Superligamål, det placerer ham på en delt 29. plads på alltime topscorerlisten i Superligaen.
Jeppe Curth har scoret tre Superligamål mod FC København, og i alle tre tilfælde har AaB vundet kampen med cifrene 2-1.
AaB er uden nederlag til FC København i de fire seneste Superligakampe spillet i Aalborg (to sejre og to uafgjorte).
Med sejren er det kun anden gang, og første gang siden august 1994-september 1996, at AaB får point i fire Superliga-hjemmekampe i træk mod FC København.
AaB er ubesejret i de seneste 17 Superliga-hjemmekampe svarende til knap et år. Med sejren indtræder AaB blandt Superligaens 15 bedste serier på hjemmebane uden nederlag (FC Midtjylland har Superligarekorden med 29 hjemmekampe i træk uden nederlag).
Det er 56 år siden, at AaB sidst tabte en DM-kamp spillet den 30. marts. De efterfølgende fem kampe er endt med tre sejre og to uafgjorte.
Det var blot Kent Nielsens 3. sejr over F.C. København i Superligaen. 27 kampe er endt med 21 nederlag, tre uafgjorte og nu tre sejre.
35 af AaB´s 186 sejre på hjemmebane i Superligaen er vundet med 2-1.
To af AaB´s 35 Superligahjemmekampe mod FC København er vundet med 2-1, det er de seneste to opgør.