I den hollandske Eredivisie vandt SC Heerenveen med 5-1 på hjemmebane over VVV-Venlo. Målet til 3-0 blev scoret godt fem minutter før pausen af Jakob Poulsen. Det skulle siden vise sig at være karrierens hidtil sidste ligamål uden for Danmark.
2008
2004
Jon Dahl Tomasson scorede i AC Milan′s 2-1 sejr over AS Roma i en returkamp i Coppa Italia′s kvartfinaler. Det var tredje gang på godt to uger, at AC Milan, der foruden Tomasson også havde Martin Laursen i truppen, besejrede hovedstadsklubben.
2004
1993
Det danske U/21-landshold indledte den nydøbte Carlsberg Cup i Hong Kong - i anledning af det kinesiske månenytår - med at tabe 0-5 til et udvalgt hold fra værtsbyen. To drop af målmand Tony Henriksen (AGF) samt sort uheld - som da bolden sat fat i en vandpyt foran et tomt mål - var med til at cementere det alt for store nederlag.
1993
1983
AFC Ajax og FC Groningen mødtes i den hollandske Eredivisie. Kampen endte 5-5, og to af Ajax′s tre danskere kom på scoringslisten. Søren Lerby scorede to mål og Jesper Olsen ét. Jan Mølby, som også deltog i løjerne, scorede dog ikke. På banen sås også Johan Cruijff og Frank Rijkaard (for Ajax) samt brødrene Erwin og Ronald Koeman (for Groningen).