FC Nordsjællands start-11´er havde en gennemsnitsalder på 21 år og 320 dage, det er den næstyngste startopstilling i Superligaens historie. Yngst var FC Midtjylland med 21 år og 254 dage, da de den 14. april 2010 slog AGF 1-0.
FC Nordsjælland har scoret i 13 hjemmekampe i træk – det er en ny klubrekord for nordsjællænderne, men stadig et stykke fra Superligarekorden på 54 hjemmekampe i træk med scoring, sat af Brøndby IF fra april 1995 til maj 1998.
Conor O´Brien scorede sit første Superligamål for FC Nordsjælland – og det 8. i karrieren.
13 spillere fra USA har nu tilsammen lavet 42 Superligamål. Det er det samme antal mål som egyptere har scoret – de blev dog alle scoret af den samme spiller, Mohamed Zidan.
FC Nordsjælland og Esbjerg fB slutter som de to klubber i Superligaen med flest clean sheets i denne sæson, 13 styks til FC Nordsjælland og 16 styks til Esbjerg fB.
99.061 tilskuere så FC Nordsjællands 17 hjemmekampe i Superligaen, dermed slår de lige præcist sidste sæsons total på 98.625 med 436 tilskuere.