Det var 10. gang, at der blev scoret to (eller flere) selvmål i en Superligakamp. Rekorden er tre selvmål i en Superligakamp, og OB var også part i den kamp.
Færøske Ari Mohr Jónsson lavede sit første selvmål i Superligaen – og det 4. selvmål af en færing.
OB har lavet 15 selvmål i løbet af 693 Superligakampe, hvilket er markant ”dårligere” end Silkeborg IF, de har nemlig lavet 27 selvmål i løbet af 641 Superligakampe.
Michael Johansen dømte sit straffespark nummer 30 i Superligaen. Der er scoret på 24 af dem, dog er fire af de seneste fem blevet misbrugt.
Marvin Pourié har sparket et straffespark i Superligaen – og misbrugt – dog scorede han på riposten, og endte dermed med at have scoret 14 Superligamål i denne sæson.
Christian Holst har scoret to Superligamål i denne sæson, et i 45. minut (altså sidste minut i 1. halvleg) og et i 90. minut (altså sidste minut i 2. halvleg). De to kampe er sluttet 2-2 og 3-3.
Morten Skoubo er noteret for 49 Superligamål – de seks af dem er scoret mod Silkeborg IF, og det for tre forskellige klubber, FC Midtjylland (2), Brøndby IF (1) og OB (3).
Det var 10. gang, at OB var deltager i en 3-3 kamp i Superligaen.
Inden denne sæson havde Silkeborg IF ikke været part i en 3-3 kamp i Superligaen siden den 29. november 1998, men i denne sæson har de spillet uafgjort 3-3 to gange.
Silkeborg IF har scoret fire af deres 38 Superligamål i denne sæson i det 90. minut.