Oprindeligt var Charles Mbaga fra Tanzania påsat som kampens dommer, men da han meldte sig syg på kampdagen, fattede formanden for det sydafrikanske dommerforbund mistanke om mulig matchfixing. Kort inden kampstart kontaktedes DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, af dommerforbundet, der opfordrede DBU til at acceptere en udskiftning af dommeren. DBU accepterede, at Sydafrikas bedste dommer, Matthew Dyer, blev udpeget til at dømme kampen på trods af sammenfald mellem dommerens nationalitet og modstanderen.
Christian Poulsen overtog anførerbindet, da Jon Dahl Tomasson blev skiftet ud.
Martin Jørgensen overtog anførerbindet, da Christian Poulsen blev skiftet ud.