|
6. marts 2010 blev det vedtaget, at 1. division skulle skæres ned til 14 hold i 2011/12 og 12 hold i 2012/13.
Fra sæsonen 2012/13 og frem vil 1. division bestå af 12 hold og, som Superligaen, blive spillet som en triple-turnering med 33 spillerunder i alt.
Den 14. februar 2013 blev der afsagt konkursdekret mod FC Fyn. Følgeligt fik klubben fratrukket tre point, blev suspenderet i de resterende 14 kampe, der alle blev fastsat som 3-0 nederlag samt blev tvangsnedrykket to rækker i forhold til det niveau, den havde sportsligt kvalificeret sig til i foråret 2013.
Under ordinære omstændigheder ville klubben have været nedrykket til 2. division 2013/14, men blev - på grund af konkursen - i stedet tvangsnedrykket til Fynsserien 2013/14.
Den 30. april 2013 blev Brønshøj BK frataget 6 point som følge af en kendelse afsagt af DBU′s Disciplinærudvalg. |
|
|