Når FC Nordsjælland i aften tager imod HB Køge, så kan der skrives dansk fodbold-historie, eftersom det vil være første gang, to Laudrup-brødre spiller mod hinanden i en turnering for seniorer.
For fĂĄ uger siden skrev vi, at Mads Laudrup (HB Køge) var den første tredje-generations Laudrup′er, som scorede i Danmarksturneringen, og sĂĄledes gik i sĂĄvel sin farfars, Finn Laudrup, som i sin fars, Michael Laudrup, fodspor.
Dagen efter scorede Michael Laudrups anden søn, Andreas Laudrup (FC Nordsjælland), så sit første DM-mål.
I aften mødes FC Nordsjælland og HB Køge i Farum Park, og ″brødrene Laudrup″ er udtaget til kampen. SĂĄfremt begge spiller, sĂĄ vil det være første gang i DM-historien, at to Laudrup-brødre stĂĄr over for hinanden.
Mads′ og Andreas′ far, Michael Laudrup, debuterede som 17-ĂĄrig den 9. august 1981 for KB i den daværende 1. division. Dengang fulgte sæsonerne kalenderĂĄret, og Michael spillede resten af sæsonen færdig for Frederiksberg-klubben. Inden sæsonstarten i 1982 havde han skiftet til Brøndby IF, hvor han spillede frem til sommeren 1983, inden han blev solgt til Juventus FC i Italien. Michael optrĂĄdte ikke siden for en dansk klub.
Skulle det ske i aften, at Mads og Andreas Laudrup optræder for hver sin klub i Superligaen, så er der bestemt fortilfælde.
Første gang to brødre optrĂĄdte for hver sin Superliga-klub var 18. august 1991 i kampen OB 0-4 Silkeborg IF. Fynboerne havde Jens Melvang pĂĄ holdet, medens jyderne stillede op med Jens′ bror, Lars Melvang.
Brødrene Melvang mødtes i alt otte gange i Superligaen - alle var OB vs Silkeborg IF i øvrigt, men er alene overgået af Ole Bjur og Jan Bjur, som i alt 12 gange spillede mod hinanden for henholdsvis Brøndby IF (Ole) og AB (Jan). Hvor Jan scorede i AB 2-2 Brøndby IF den 13. april 1997, så scorede Ole i Brøndby IF 3-2 AB den 11. maj 1997.
Senest et brødrepar stod over for hinanden i Superligaen var 15. maj 2008 i kampen FC Midtjylland 3-1 OB. Magnus Troest tørnede ud for midtjyderne, medens Jonas Troest spillede for OB. Diise brødre har mødt hinanden fem gange hidtil i Superligaen og selvom Jonas fortsat spiller for OB, så blev Magnus i sommeren 2008 solgt til AC Parma (ITA) og er denne sæson udlejet til RC Recreativo de Huelva (ESP).
En ny variant?
Det vil altså ikke være første gang, to brødre står over for hinanden i en Superliga-kamp, men det er imidlertid aldrig før sket, at begge brødre har scoret i et sådant direkte opgør.
Da såvel Mads som Andreas Laudrup i marts beviste, at de ikke har målnæsen fra fremmede, så er bolden hermed givet op ...