Her følger skæve vinkler og noter fra rundens spillede kampe. Vi holder øje med rekorder, streaks, runde tal og kuriøse begivenheder - og deler dem med fodbold-Danmark her!
For anden uge i træk scorede Patrick Mtiliga, hvilket han ikke tidligere har præsteret – og egentlig logisk nok, da de to scoringer er hans eneste træffere i Superligaen.
FC Nordsjælland har for første gang i klubbens historier hentet mere end 50 point på en sæson – og de 52 point kan jo sagtens nå at blive til endnu flere, da stadig mangler seks runder.
AaB har tabt alle sæsonens tre opgør mod FC Nordsjælland – det er ikke sket før.
Quincy Antipas har med seks scoringer haft sin bedste Superligasæson i karrieren, hvor totalen nu er oppe på 14 træffere. Det var dog første gang, han scorede mod sin gamle klub HB Køge.
Det røde kort til Quincy Antipas var hans første i Superligaen – men det 17- røde kort til en spiller fra SønderjyskE.
Dommer Michael Svendsen har en gang før udvist en spiller fra SønderjyskE. Det var Per Hamborg der i juni 2001 fik direkte rødt i et 0-6 nederlag til FC Midtjylland, og ganske som det røde kort til Quincy Qntipas, så var det både direkte rødt og det faldt i kampens 34. minut.