Fem forskellige DM-vindere, Brøndby IF’s Interbank-affære, fyringen af Morten Olsen, FC Københavns oprettelse, EM-triumfen og BK Frems konkurs. De spæde Superligaår bød på rigeligt med begivenheder.
Om præcis en måned fylder Superligaen 20 år, og derfor sætter danskfodbold.com fokus på landets bedste fodboldrække med en serie artikler om den kommende fødselar. Og de første spæde år var i den grad begivenhedsrige med især Brøndby IF millimeter fra konkurs og FC København som nystiftet klub som noget af det mest mindeværdige.
Brøndby IF dominerede fodboldens top med mesterskaber i 1985, 1987, 1988 og 1990, og de blå-gule fortsatte kursen i den første sæson af Superligaen, som - pga. overgangen fra kalenderturneringer til efterår/forår-afvikling - kun varede et halvt år, foråret 1991.
Faktisk var hele 1991 et suverænt sportsligt år for Brøndby IF og cheftræner Morten Olsen, der ved udgangen af året så ud til at skulle køre det sjette mesterskab hjem til vestegnen på bare otte sæsoner. Men udviklingen blev som bekendt en ganske anden.
De sportslige resultater svigtede, og Brøndby IF rutsjede fra førstepladsen ved vinterpausen helt ned til en syvendeplads i foråret 1992, og klubben endte med at fyre træner Morten Olsen, der ellers i 1991 havde ført Brøndby IF til semifinalen i UEFA Cup’en. I stedet tog Ebbe Skovdahl over, men det skulle vise sig at tage fire år at bringe klubben tilbage på guldkurs.
Fem DM-vindere på fem år, EM-titel og FC København en realitet
I stedet kunne andre klubber boltre sig med DM-pokalen først med Lyngby BK som mestre i Brøndby IF’s skæbnesvangre forår 1992.
Sommerpausen glemmer de færreste danskere. Danmark kom med på Jugoslaviens udelukkelse fra EM i Sverige, feriedrengene spillede sig i form, Peter Schmeichel udviklede sig til en verdensklassekeeper, "Faxe" ramte den "lige i røven" og Brøndby IF’s anfører, Lars Olsen, kunne hæve EM-pokalen 26. juni 1992 på Nya Ullevi i Göteborg.
1. juli 1992 har vist sig at være en skelsættende dato i dansk fodbold. Her blev B 1903 og KB, to af landets mest traditionsrige og ikke mindst vindende klubber, til overbygningen FC København og med hjemmebane i den nyombyggede Parken - bortset fra visse opgør i efteråret 1992 - hjemtog "Løverne" guldet allerede den første sæson. En ny storklub var skabt.
Inden Brøndby IF atter tog dirigentstokken i sluthalvfemserne, mens FC København mest oplevede nedture, kunne to nye DM-vindere sætte sig på tronen med først Silkeborg IF i 1994, der tog guldet foran FCK i sidste spillerunde, og siden AaB, der vandt DM-guldet i 1995 foran netop Skovdahl og co.
Slutspil droppet efter fire sæsoner og BK Frem konkurs
Fra og med sæsonen 1991/92 og til og med 1994/95, altså i blot fire sæsoner i alt, blev Superligaguldet placeret efter et medaljeslutspil, som dog aldrig blev populært hos hverken klubber, spillere eller fans, hvorfor Superligaen i stedet fik sin nuværende struktur med 12 hold og 33 runder fra og med sæsonen 1995/96.
Reglen indtil da var, at klubberne i Danmarksturneringen fik halveret (evt. oprundet) deres point ved vinterpausen, mens målscoren blev nulstillet. Det betød oftest, at klubberne i toppen måtte sige farvel til en som regel glimrende målscore, og i den anden ende spillede bundholdene mere eller mindre betydningsløse opgør, da nedrykningen jo allerede havde fundet sted ved vinterpausen.
BK Frem vendte først tilbage til Superligaen i 2003/04. Klubben kom nemlig - efter en tredjeplads i Kvalifikationsligaen i foråret 1993 - i økonomisk uføre, og i efteråret 1993 blev Valby-klubben erklæret konkurs og degraderet til Danmarksserien. Det samme skete for B 1909, der erklærede sig selv konkurs i januar 1994. For BK Frem gentog historien sig sidste sæson, hvorfor klubben pt. frister en tilværelse i Københavnsserien...
Følg med i de kommende artikler, som bringer os gennem Superligaens historie fra 1991 til 2011.
