Her i weekenden er der en mand, der om nogen burde have en buket blomster, for med AaB mod FC Midtjylland når Claus Bo Larsen op på 300 kampe i Superligaen.
300 kampe i Superligaen er der ikke nogen andre dommere der har præsteret, og der er kun tre andre dommere der har flere end 200 kampe som dommer i Superligaen, og det er Kim Milton Nielsen (250), Nicolai Vollquartz (237) og Knud Erik Fisker (212) – og ses der på de mange yngre dommere, så er der heller ikke nogen af dem der med det nuværende kampantal set i forhold til alder, der sådan ser ud til at nærme sig 300 Superligakampe inden de falder for aldersgrænsen på 45 år.
Claus Bo Larsen dømte sin første Superligakamp da han blot var 28 år og 290 dage gammel, og dermed har Claus Bo Larsen altså været ansat til at dømme Superligakampe fra de helt tidligere år i Superligaen, og at det er et stykke tid siden karrieren begyndte vises også når der ses på hans første kamp i Superligaen. Den blev spillet den 14. august 1994 og var et opgør mellem Næstved IF og de regerende danske mestre fra Silkeborg IF. Kampen blev overværet af blot 2.922 tilskuere og de kunne knapt to timer senere gå hjem efter at have overværet en 0-0 kamp.
Siden den kamp har Claus Bo Larsen altså dømt 299 Superligakampe – samt et utal af landskampe og Europa Cup kampe – og derfor besluttede danskfodbold.com at få sig en snak med Claus Bo Larsen om nogle af de dommer-oplevelser han har haft i de sidste 17 år.
Husker du debuten i 1994? og der var vel flere nerver på dengang end der er når du dømmer her i den kommende weekend?
- Der var mange nerver på i 1994, det kan jeg huske. Jeg kan også huske at jeg tog færgen over til Sjælland for at dømme Superliga, og det var godt nok stort. Sådan er det naturligvis ikke længere, for nu kender jeg jo gamet, og derfor er der ikke nerver på længere. Nerverne kunne måske spille en et puds de første par år – men det har nu ikke været tilfældet i rigtig mange år. Jeg har det sådan, at bare man er 100 procent klar, så er der ingen nerver på – og så er det sådan set ligegyldigt om jeg har dømt en kamp i Champions League eller i Superligaen. For mig har kampene i Champions League så også altid været prikken over i’et og nogle kampe hvor der bare har givet mig en masse gode oplevelser. Det har da også noget gange været lidt svært at komme fra Champions League og så hjem til den sædvanlige andedam og Superligaen – og her er det så man skal være 100 % tilstede, og det hver gang – for er man ikke det, så er det noget spillerne bemærker lige med det samme.
Hvad synes du fodbolden har udviklet sig? Hvad har du observeret fra din objektive plads på banen?
- Det går meget stærkere end det gjorde i 1994, og der er kommet så meget mere bevægelse i spillet. Der er dog nok også kommet en mere defensiv spillestil, for det er efterhånden blevet så vigtigt ikke at tabe – og sådan var det ikke i starten hvor jeg synes at huske at der var flere åbne kampe. Det er blevet meget mere taktisk præget i dag, og det er nok også derfor vi ser så mange uafgjorte kampe i Superligaen. Men det er ikke kun spillerne der er hurtigere, for det er dommerne også – og hvad mig selv angår, så kan man jo dispensere for aldersgrænsen i Superligaen, og derfor tager jeg indtil videre et halvt år mere af gangen – for det skal jo være lysten der driver værket.
- Selvom lønnen er steget fra 720 kroner for en kamp i 1994 og til lidt over 10.000 for en kamp i dag, så er det sammenlignet med mange spillerlønninger ikke de store penge dommerne tjener. Derfor har jeg også tit moret mig over, at vi dommere til Champions League kampene nærmest er de eneste amatører der er til stede på banen, for i mange klubber har ejerne jo kunnet købe de spillere og det hold de vil – men det eneste de ikke kan købe er os dommere.
Er udviklingen i Superligaen fulgt med den udvikling du har set når du har været ude og dømme i Europa?
- Ja, det er det samme – og det bliver mere og vigtigt at slå en god kontra. Vi så jo sidste år, at Inter gik hen og vandt Champions League med en yderst defensiv spillestil. Det er sådan at selv meget små fejl bliver straffet, og derfor skal man gardere sig nede bag ved. Men det betyder også, at det nogle gange godt kan blive lidt kedeligt – men lad mig straks sige, at så kedeligt er det nu heller ikke, for der bliver spillet rigtig mange gode kampe i Superligaen.
Nu kan du jo som dommer ikke stå og klappe efter en scoring, men er der nogle scoringer du husker specielt tydeligt som dommer, og hvor det var lige før du klappede?
- Der har været mange gode mål, men der er mere indvendig jubel hvis man ”kører en god fordelsregel. og det så ender op med at der scores”. Men jeg må da indrømme, at jeg da er kommet til at fløjte ekstra hårdt ved flotte scoringer, altså sådan lige give den lidt ekstra med fløjten ved en kanonkasse. Jeg husker et rigtig godt mål, som desværre ikke blev et godkendt – og det var min skyld. Det var en kamp inden i Parken (FC København-Silkeborg IF den 25. maj 1997) hvor Bjarne Goldbæk scorede et sandt pragtmål – men desværre havde jeg fløjtet for frispark sekundet inden han skød – fremfor at bruge fordelsreglen- og derfor kunne målet ikke godkendes. Det fik mig så til at falde undskyldende på knæ foran Goldbæk, og det fik jeg da en del ros for, da folk jo godt kan lide at se en dommer erkende en fejl – og fejlen endte så også med at være uden betydning, da FCK vandt kampen med 3-0.
Vi har i vores noter en pudsig historie stående. Den 7. september 2010 spillede Kroatien og Grækenland 0-0, og du giver et gult kort til grækernes Tzavelas for at have et forkert trøjenummer. Hvad skete der lige der?
- Der sker det at 4. dommeren gør mig opmærksom på, at Tzavelas spiller med et forkert trøjenummer. Han havde vist nok nummer 3 i stedet for nummer 8 som han burde have ifølge holdkortet. Det betød at jeg i halvlegen måtte kalde til samling, og så give ham et gult kort – og det ærgrede mig, for spillertøjet bliver jo langt frem til dem, og så havde holdlederen skrevet forkert nummer på holdkortet – og det er jo ikke noget spilleren ser. I 2. halvleg er han så ikke alt for smart, for han sparker bolden væk ved et frispark, men jeg syntes det ville være uretfærdigt at udvise ham for det, og derfor lod jeg som ingenting. Det var faktisk noget som kroaterne havde det OK med, for det var jo ikke spillerens skyld at han stod forkert på holdkortet. De græske ledere var for øvrigt så tossede over fejlen, at den skyldige straks efter kampen blev sendt direkte i lufthavnen på grund af sin brøler, og så kunne han ellers få lov til at sidde der helt alene og vente på resten af landsholdet.
Du dømte også de sidste 16 minutter af den famøse ”romerlyskamp” i sæsonen 1995/96. Den første kamp blev afbrudt efter 74 minutter i efteråret 1995, og de sidste 16 minutter blev så afviklet i april 1996 efter at AaB og Brøndby havde mødt hinanden i en pokalkamp. Det er vel en af de mere sære, og en af de korteste, danske kampe du har dømt?
- Det er nok den kamp, som jeg har lavet de færreste fejl i, for der er jo grænser for at for hvor meget man kan dumme sig på 16 minutter. Men det var en lidt underlig oplevelse, for holdene havde jo spillet en pokalkamp først, og den havde jeg siddet og set en del af – altså indtil jeg skulle til at varme op og klæde om. Inden de 16 minutters kamp gik i gang, så skulle laves nye hold i forhold til den netop spillede pokalkamp, for AaB havde jo blandt andet fået en udvisning i selve ”romerlyskampen”. Man havde også valgt en ny dommer til kampen i stedet for Knud Erik Fisker som havde dømt de 74 minutter, for man ønskede en ny dommer – og altså en dommer der ikke havde en historik med ind til opgøret – og det blev så mig, og som jeg plejer at sige, så er det en af de få kampe jeg har dømt helt fejlfrit…
For to år siden var der en vis diskussion i medierne om hvorvidt Morten Nordstrand havde scoret 15 eller 16 mål på en sæson. Du dømte kampen mellem FC København og Randers FC, og FCK fik sent i kampen et straffespark som Nordstrand skulle sparke. Han skød på stoplen, bolden ramte Kevin Stuhr Ellegaard i ryggen og gik i mål. Du noterede Nordstrand som målscorer – det samme gjorde de fleste medier – men ville du gøre det samme i dag?
- Jeg tror jeg ville have gjort det samme. Keeperen forsøger jo at redde bolden, og den rammer ham så og går ind. Jeg tror jeg ville have dømt det samme igen i dag – om end jeg da er lidt i syv sind. Helt basalt så er jeg jo ligeglad med hvem der scorer – for det betyder ikke noget for mig som dommer. Reglerne kan godt blive lidt for kryptiske, men i mine øjne så skal man ved et selvmål gøre noget aktivt – det det syntes jeg ikke rigtig Kevin Stuhr gjorde, men som jeg sagde før, så er jeg lidt i syv sind i den her ”sag”…
Og så lige et afsluttende spørgsmål, hvad synes du egentlig om fodboldstatistik?
- Det er fint nok. Jeg må indrømme, at jeg fik et mindre chok da jeg så hvor meget information man kan finde på jeres site. At man kan se alle mine kampe, alle kortene, alle målene og alle spillere i aktion synes jeg faktisk er ret interessant og samtidig også meget imponerende.
66 Europa Cup-kampe (34 kampe i UEFA Champions League, 9 kval-kampe til UEFA Champions League, 1 kamp i UEFA Cup Winners Cup, 18 kampe i UEFA Cup, 3 kampe i UEFA Europa League, 1 Super Cup)
Den første kamp: 20.08.1996, UEFA Cup, 2. kval-runde, 2. kamp, Aberdeen FC (SCO) 1-3 FK Zalgiris Vilnius (LTU).
Den sidste kamp: 08.12.2010, UEFA Champions League, Group G, AC Milan (ITA) 0-2 AFC Ajax (NED)
Har dømt i semifinalen i Champions League, UEFA Cup og Europa League.
Kun udvist én spiller, Paul Scholes (Manchester United), i Super Cup 2008
Har to gange måttet ud i forlænget spilletid, men aldrig straffesparkskonkurrence
Har godkendt mål af Kenneth Perez (AZ) og Søren Larsen (Schalke 04)
