Med sejren på 3-2 over FC Midtjylland kan FC Nordsjælland kalde sig dobbelt pokalmester som den kun femte klub i turneringens historie men den første i Superligaens levetid.
Det er et eksklusivt selskab på bare fem klubber, som FC Nordsjælland her til aften meldte sig ind i i DBU’s Landspokalturnering.
For med succes i forsvaret af pokaltitlen, som klubben hentede for første gang sidste år, er FC Nordsjælland den blot femte klub, der formår at vinde pokalturneringen to år i træk.
Og det er tilmeld ikke sket, siden Superligaen blev indført i 1991, for sidste gang en klub formåede at blive dobbelt pokalmester, var i 1987 og 1988, hvor AGF besejrede først AaB med 3-0 og siden Brøndby IF med 2-1 efter forlænget spilletid.
AGF er den eneste klub, der to gange, i 1961 og i 1988, har haft anledning til at forsvare sin poktaltitel - og begge gange med succes!
Oversigt over klubber med to pokaltitler i træk.
1958 + 1959 Vejle BK
1960 + 1961 AGF
1967 + 1968 Randers SK Freja
1984 + 1985 Lyngby BK
1987 + 1988 AGF
2010 + 2011 FC Nordsjælland