Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Lyngby BK   Randers FC   Silkeborg IF   Sønderjyske Fodbold   Vejle BK   Viborg FF   AaB  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Der var seks danskere i kamp i Bundesligaen i dag. Én af dem fejrede sin kamp nummer 100.  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Europæisk fodbold: Lørdag 23. februar 2013, kl. 20.29
 
  Bo Svensson: 100 Bundesliga-kampe  
  Den 33-Ã¥rige forsvarer for 1. FSV Mainz 05 rundede i dag sin kamp nummer 100 i den bedste tyske række - som den blot 19. dansker siden starten pÃ¥ Bundesligaen i 1963.  
     
  Af Søren Elbech  
 
 
  De første to sæsoner af Bundesligaen, 1963/64 og 1964/65, blev afviklet uden dansk islæt. De to første vindere af rækken, 1. FC Köln og SV Werder Bremen, blev kuriøst nok ogsÃ¥ de første klubber, som skrev kontrakt med danske spillere.

Den første var John Danielsen (B 1909), som skrev kontrakt med SV Werder Bremen den 15. juni 1965, efterfulgt af Ole Sørensen (KB), der efter sit sejrsmål til 2-1 over Sverige i Københavns Idrætspark fem dage senere, den 20. juni 1965, fik tilbudt en kontrakt af - og skrev under med - 1. FC Köln.

De to fik Bundesliga-debut på nøjagtigt samme tidspunkt, den 14. august 1965 kl. 16.00.

Netop John Danielsen blev også den første dansker, som rundede 100 kampe i Bundesligaen. Det var 26. april 1969, på hvilket tidspunkt blot fem danskere havde fået debut i den bedste tyske række. Danielsens holdkammerat, Ole Bjørnmose, var én af dem - og i løbet af hans knap 11 år i Bundesligaen spillede han 323 kampe, udover for Bremen også for Hamburger SV, hvilket fortsat er flere end nogen anden dansker,

Prima, prima aus Dänemark
I 1960′erne gjorde Koen Karoline et vesttysk salgsfremstød for smør med ordene ovenfor, og det blev efterfølgende ofte brugt af de tyske medier for at beskrive nogle af de spillere, som var ″importeret″ fra Karolines hjemland - heriblandt nogle af de, som efterfulgte John Danielsen med mindst 100 Bundesliga-kampe: Johnny Hansen (1. FC Nürnberg og FC Bayern München), Henning Jensen og Allan Simonsen (Borussia Mönchengladbach), Per Røntved (SV Werder Bremen), Flemming Povlsen (1. FC Köln og Borussia Dortmund) samt Ebbe Sand (FC Schalke 04) - blot for at nævne nogle fÃ¥.

Bo Svensson
I dagens ″dansker-opgør″ pÃ¥ Coface Arena i Mainz spilled 1. FSV Mainz 05 - med Bo Svensson og Niki Zimling i startopstillingen - uafgjort 1-1 med VfL Wolfsburg, der havde Simon Kjær pÃ¥ banen i opgøret, mens Thomas Kahlenberg forblev pÃ¥ bænken.

Til dato har der været 108 danske spillere i Bundesligaen, så den 33-årige tidligere FC København-forsvarer er således i dag trådt ind i en eksklusiv klub, hvor spillere som Lars Bastrup (77 kampe), europamestrene Kim Christofte (43) og Brian Laudrup (87), Ulrik le Fevre (90), Søren Lerby (89) og Morten Olsen (80) aldrig løste medlemskab.

Den komplette oversigt over de, nu, 19 danske spillere med et Bundesliga centurion findes her (klik på grafikken for at forstørre - åbner som PDF):

danskfodbold.com

Hvem bliver den næste?
Selvom Bo Svensson (100 kampe) og Niki Zimling (sit første Bundesliga-mål) stjal opmærksomheden i Mainz, så slutter vi med at ønske Simon Kjær (VfL Wolfsburg) tillykke med samtidigt at runde 50 Bundesliga-kampe.

Som det ses af oversigten nedenfor, så har ingen af de øvrige danskere, som p.t. opholder sig i Bundesligaen, spillet flere end 60 kampe i rækken, og vi kommer derfor til at vente mindst ét år, før vi kan fejre dansker nummer 20 med mindst 100 kampe i den bedste tyske række.
 
     
 
Aktuelle danske spillere i Bundesligaen 2012/13
(Med totaler for kampe og mål)

Navn Klub Kampe Mål Seneste kamp
  Leon Andreasen   Hannover 96   54   7   26 sep 2012  
  Ken Ilsø   Fortuna Düsseldorf   20   2   23 feb 2013  
  Thomas Kahlenberg   VfL Wolfsburg   38   1   2 feb 2013  
  Simon Kjær   VfL Wolfsburg   50   2   23 feb 2013  
  William Kvist   VfB Stuttgart   51   0   23 feb 2013  
  Bo Svensson   1. FSV Mainz 05   100   3   23 feb 2013  
  Jannik Vestergaard   TSG 1899 Hoffenheim   30   2   23 feb 2013  
  Niki Zimling   1. FSV Mainz 05   3   1   23 feb 2013  

Tabellen er opgjort 23. februar 2013 kl. 20.30

 
     
  Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slÃ¥ rekorden?  
  Flere historier