Københavnerne er mestre for fjerde gang på fem år - og for 10. gang i alt. Det er 100. gang, en landsdækkende turnering blev afgjort - den første, i 1913, blev vundet af ... KB.
Københavnerne har dermed vundet guld for 10. gang, hvilket blot to klubber - KB og Brøndby IF - har gjort før. danskfodbold.com ønsker FC København tillykke med sit 10. mesterskab.
100 år med landsdækkende turnering
Foråret 2013 markerer 100-året siden den første landsdækkende turnering, Landsfodboldturneringen, så dagens lys.
Reelt set skulle 2012/13-sæsonen således markere det 101. mesterskab, men da Landsfodboldturneringen 1914/15 blev aflyst grundet sikkerheds-, trafik- og brændselssituationen i det første år af 1. verdenskrig, så er indeværende sæson altså nummer 100 i rækken.
Københavns århundrede
For 100 Ã¥r siden var KB (Kjøbenhavns Boldklub) den absolut førende i Danmark, og vandt sÃ¥ledes ogsÃ¥ den første udgave af turneringen ved i finalen - den 15. juni 1913 - at besejre AB med 6-2, bl.a. efter fire mÃ¥l af Poul ″Tist″ Nielsen.
I løbet af de næste knap 80 år vandt KB mesterskabet 14 gange, senest i 1980, inden klubben - sammen med B 1903 - dannede overbygningen FC København med virkning fra 1. juli 1992. I sit første leveår vandt FC København DM-guld, og de ni yderligere mesterskaber er vundet i løbet af de 13 seneste sæsoner.
100 år med landsdækkende fodbold i Danmark er således sluttet, hvor det startede: i København.