Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Lyngby BK   Randers FC   Silkeborg IF   Sønderjyske Fodbold   Vejle BK   Viborg FF   AaB  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Han var Danmarks første landsholdsspiller med 100 kampe. PĂĄ lørdag sætter Morten Olsens en bemærkelsesværdig verdensrekord, nĂĄr han runder 100 kampe som landstræner.  
     
  ©danskfodbold.com  
 
Landsholdet: Tirsdag 6. oktober 2009, kl. 22.28
 
  Morten Olsen sætter verdensrekord  
  Danmarks landstræner bliver den første pĂĄ kloden til at opnĂĄ 100 landskampe først som spiller siden som træner. Det dobbelte jubilæum falder i kampen mod Sverige pĂĄ lørdag.  
     
  Af Jan H. Jensen  
 
 
  26. april 1989 var en stor dag for Morten Olsen. Da fejrede forsvarsspilleren nemlig, som den første danske spiller i historien, sin landskamp nummer 100 ved, sammen med holdkammeraterne, at besejre Bulgarien med 2-0 i Sofia i kvalifikationen op til VM i Italien i 1990.

Det var dog forlængst besluttet, at Morten Olsen skulle stoppe på landsholdet, og to måneder senere kunne han i stedet tage afsked med 38.900 tilskuere i Københavns Idrætspark i sin 102. landskamp som spiller, da Brasilien blev slået med hele 4-0 i DBU's 100 års jubilæumsturnering. Og minsandten om ikke Olsen scorede sit blot fjerde mål i karrieren i den rød-hvide trøje. Han omsatte således et straffespark til dansk 1-0-føring efter en halv time.

Nu, lidt over 20 år senere, kan Morten Olsen fejre endnu et stort jubilæum, og igen skriver Danmarks 60-årige landstræner sig ind i historiebøgerne. Han bliver den allerførste i verden, der kan fejre sin kamp nummer 100 som landstræner efter tidligere at have opnået mindst 100 kampe som landsholdsspiller!

At Morten Olsens bedrift er et særsyn, understreges af, at vi har kunnet finde blot ét tilfælde, som kommer i nærheden af "Kaptajnens" bedrift. Tyske Hans-Hubert "Berti" Vogts opnåede 96 A-landskampe for Vesttyskland i perioden 1967-78, og vandt således EM-guld i 1972 samt VM-guld i 1974.

Han efterfulgte Franz Beckenbauer som landstræner efter VM-finalen, og -guldet, i 1990 og stod herefter i spidsen for det tyske landshold i 103 A-landskampe indtil 1998. Som træner vandt han EM-guld i 1996. Berti Vogts er i dag landstræner for Aserbaijdsjan, og har også stået i spidsen for Kuwait, Skotland og Nigeria.

Morten Olsen har fortsat et stykke, før han overgår sin gamle landstræner, Sepp Piontek, på posten for Danmarks mandskab. Piontek stod i spidsen for Danmarks landshold i 115 kampe fra 28. august 1979 til 11. april 1990.

Morten Olsens spillerprofil (DBU)

Morten Olsens trænerprofil (DBU)

Sepp Pionteks trænerprofil (DBU)
 
     
  Aldrig tabt VM-kamp i Parken | Søren Larsens gode statistik | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slĂĄ rekorden?  
  Flere historier