Med den kommende uges opgør mellem FC København og Chelsea FC, så har vi - i rækken af artikler for at markere 20 år med Superligaen – valgt at fokusere på de danske klubbers bedrifter på den europæiske klubscene.
Brøndby IF nåede semifinalen. FC København har besejret nogle af de største og mest traditionsrige klubber, OB har slået to spanske klubber ud, herunder selveste Real Madrid CF, Parken har to gange lagt græs til finalen i en UEFA-turnering, men det var Silkeborg IF, som i 1996 – som den hidtil eneste danske klub – vandt en europæisk klubturnering, UEFA Intertoto Cup.
Sjællænderne nåede således målet, omend 12 måneder senere end oprindeligt planlagt. Og, havde det ikke været for Rudi Völler, tysk verdensmester fra 1990, som scorede romernes sejrsmål til 2-1 med blot to minutter igen, så ville Brøndby have vundet på reglen om udebanemål og kunne da have nået UEFA Cup-finalen mod et andet italiensk hold, FC Internazionale, der vandt sammenlagt 2-1 over AS Roma.
Året efter, den 26. juni 1992, vandt Danmark europamesterskabet i fodbold og syv af spillerne i startopstillingen mod Tyskland i finalen var enten aktuelle eller tidligere Brøndby IF-spillere.
Og så gik det galt. Som nævnt i artiklen De tidlige år, 1991-1994/95 fejlede den økonomiske satsning, blandt andet som følge af, at Brøndby IF gik glip af startpengene i den nystiftede Champions League. Efter 1-1 på udebane mod ukrainske Dynamo Kyiv, så tabte sjællænderne med 0-1 på hjemmebane, og klubben måtte nu gennem en ørkenvandring på fem år, før klubbens næste storhedstid blev registreret.
Langt mellem snapsene
Andre klubber måtte da holde fanen højt. I 1992 leverede B 1903 en sensation ved at besejre tyske FC Bayern München - hvis daværende cheftræner var Søren Lerby - med tenniscifrene 6-2 i København. At det var en chok-sejr understreges af, at sydtyskernes hidtil største nederlag i en UEFA-turnering var 1-5 mod Eintracht Frankfurt i april 1980.
Sæsonen 1993/94 bød ikke på succes for de danske klubber i Europa, men er bemærkelsesværdig set med danske øjne, alligevel.
FC Københavns nederlag pĂĄ 0-6 i Parken til AC Milan huskes nok især for italienernes mĂĄl til 4-0 kort før pausen. Det blev nemlig scoret af Brian Laudrup. For Parken var det ikke sæsonens sidste europa cup-kamp, eftersom finalen i Pokalvindernes turnering blev spillet i ″Danmarks Nationalstadion″, hvilket var første gang, et dansk stadion lagde græs til en finale i UEFA’s klubturneringer. Arsenal FC besejrede AC Parma med 1-0.
Ugen før havde dommer Kim Milton Nielsen indskrevet sig i fodboldhistorien som den første danske opmand i en europæisk finale. Det var i det første (af to) opgør om UEFA Cup’en. FC Casino Salzburg tabte med 0-1 til FC Internazionale, der vandt sammenlagt 2-0.
Efter to uafgjorte og avancement på bekostning af tyske 1. FC Kaiserslauterne, så havde OB i UEFA Cup’en 1994/95 tabt med 2-3 på hjemmebane til Real Madrid CF. Spaniernes sejrsmål blev scoret af Michael Laudrup kort før tid. Returkampen skulle således blot overstås, men fynboerne ville det anderledes, og Morten Bisgaards mål til OB’s 2-0 sejr til slut i kampen står stadig som en af de største sensationer, hvis ikke den største, en dansk klub hidtil har afstedkommet i en UEFA-turnering.
I kvartfinalen tabte OB sammenlagt til italienske AC Parma, der et par mĂĄneder senere vandt turneringen.
Endelig med i Champions League
Brøndby IF, Lyngby BK, FC København og Silkeborg IF havde allesammen glippet kvalifikationen til UEFA Champions League. I 1995 kom turen til AaB, og for tredje gang – efter 1991 (Brøndby IF) og 1994 (Silkeborg IF) blev Dynamo Kyiv banemændene for de nordjyske Danmarksmestre.
Det viste sig efterfølgende, at ukrainerne havde været ophav til en bestikkelsesskandale, og blev følgeligt diskvalificeret af UEFA, der tilbød Champions League-pladsen til AaB, som dermed blev Danmarks første deltager i turneringen. Til trods for en sejr over græske Panathinaikos FC, så blev det ikke til yderligere avancement.
Silkeborg IF vinder en UEFA turnering
De aktuelle klubturneringer under UEFA er Champions League og Europa League. Sammenlagt omkring 700 kampe, der skal planlægges, programsættes og afvikles, så det er intet under at UEFA de senere år har konsolideret de forskellige turneringer.
I 1996 fandtes, i tillæg til Champions League, UEFA Cup (forgængeren til Europa League), Pokalvindernes turnering og sĂĄ Intertoto Cup. UEFA havde i 1995 overtaget afviklingen af den ĂĄrlige ″sommerturnering″, arrangeret af de europæiske tipstjenester, og havde gjort den mere interessant ved at tillade vinderne adgang til UEFA Cup.
Silkeborg IF var i den indledende pulje med belgiske R. Charleroi SC (4-2), polske Zagłębie Łubin (0-0), østrigske SV Ried (3-0) og walisiske Conwy United FC (4-0). Jyderne avancerede til semifinalerne, hvor det blev til sammenlagt sejr over russiske FC Uralmash Yekaterinburg (0-1 og 2-1), inden kroatiske HNK Segesta blev besejret i finalen (ligeledes med 0-1 hjemme og 2-1 ude).
At der var tre ′finaler″, Karlsruher SC (Tyskland) og En Avant Guingamp (Frankrig) vandt de to andre, skal ikke tage æren fra Silkeborg IF, der - som den eneste danske klub hidtil - gik hele vejen og vandt en UEFA-klubturnering. Jyderne indtrĂĄdte herefter i UEFA Cup′en, hvor festen dog sluttede med et sammenlagt nederlag til russiske FC Spartak Moskva.
Følg med når 2. del afrunder det historiske tilbageblik på Superligaen og Europa