|
Superligaen: |
Lørdag 3. marts 2012, kl. 13.45 |
|
|
|
|
|
|
Vinterforbandelsen: Rykker Brøndby ned? |
|
|
|
Traditionen tro tager vi et kik på bunden ved starten af forårssæsonen. Vi afskriver HB Køge og forventer et sjællandsk nedrykningsdrama den 25. marts, når Brøndby tager imod Lyngby. |
|
|
|
|
|
Af
Søren Elbech
|
|
|
|
|
|
|
Så er tre måneders vinterpause overstået, og alle mand er klar til forårets 15 runder?
Ganske som de to foregående sæsoner, så tegner foråret til at blive ganske spændende i bunden af rækken. Spørgsmålet er, om vi har en ny trend, nemlig at ét af de to hold under stregen klarer frisag, på bekostning af et hold lige over? Hvis ja, hvem taler vi da om?
Rykker Lyngby ned?
Det bliver spændende at følge, om Rajko Lekic finder tilbage til tidligere tiders målform, nu han tørner ud for sjællænderne. Hvis han gør, så har Lyngby chancen for at gentage, hvad både Randers FC (2009/10) og AaB (2010/11) har præsteret, nemlig at få skrabet så mange point sammen i løbet af foråret, at den truende nedrykning blev afværget.
Men, bliver det da en anden sjællandsk klub, som rykker ned? Og bliver det Brøndby IF? De blå-gule - der aldrig har prøvet at rykke ned fra en række siden grundlæggelsen i 1964 - har forstærket angrebet med Simon Makienok Christoffersen, men hvad med defensiven?
Om tre uger mødes de to klubber i et direkte opgør på Brøndby Stadion, og meget kan naturligvis ske inden da. Følges Lyngby BK og Brøndby IF ad - rent pointmæssigt - så kan det indbyrdes opgør gå hen og blive nøgleopgøret for dem begge her i foråret.
Sætter HB Køge en unik Superliga-rekord?
Bortset fra 1996/97, så har hver Superliga-sæson (siden turneringsomlæggelsen i 1995) sluttet med, at mindst ét af de to hold under stregen i vinterpausen også rykkede ned ved sæsonens afslutning.
Denne sæson er ingen undtagelse, og vi afskriver, statistisk set, derfor HB Køge, hvis topscorer - Simon Makienok Christoffersen - skiftede til Brøndby, jf. ovenfor.
Men, det er aldrig før hændt, at en klub har ligget på tabellens sidsteplads efter hver af de 33 spillede runder i en Superliga-sæson - spørgsmålet er, om vi dermed får en ny negativ Superliga-rekord ved afslutning på foråret?
Uanset hvad, så glæder vi os til at følge forårets kampe - og til at berette om alskens statistiske hænderlser og finurligheder... |
|
|
|
|
|
|
Sæson |
| 11/12 ved vinterpausen |
|
Nedrykkere |
|
|
1995/96 |
|
Herfølge BK, Ikast FS |
|
Ikast FS, Næstved IF |
|
|
1996/97 |
|
FC København, AB |
|
Viborg FF, Hvidovre IF |
|
|
1997/98 |
|
Ikast FS, OB |
|
Ikast FS, OB |
|
|
1998/99 |
|
Aarhus Fremad, B 93 |
|
Aarhus Fremad, B 93 |
|
|
1999/00 |
|
Esbjerg fB, Vejle BK |
|
Vejle BK, Esbjerg fB |
|
|
2000/01 |
|
AB, Haderslev FK |
|
Herfølge BK, HFK Sønderjylland
* |
|
|
2001/02 |
|
Vejle BK, Lyngby BK |
|
Vejle BK, Lyngby BK |
|
|
2002/03 |
|
Viborg FF, Silkeborg IF |
|
Silkeborg IF, Køge BK |
|
|
2003/04 |
|
BK Frem, AB |
|
BK Frem, AB |
|
|
2004/05 |
|
Randers FC, Hefølge BK |
|
Herfølge BK, Randers FC |
|
|
2005/06 |
|
AGF, SønderjyskE |
|
SønderjyskE, AGF |
|
|
2006/07 |
|
Vejle BK, Silkeborg IF |
|
Vejle BK, Silkeborg IF |
|
|
2007/08 |
|
Viborg FF, Lyngby BK |
|
Viborg FF, Lyngby BK |
|
|
2008/09 |
|
Vejle BK, AC Horsens |
|
AC Horsens, Vejle BK |
|
|
2009/10 |
|
Randers FC, HB Køge |
|
AGF, HB Køge |
|
|
2010/11 |
|
Esbjerg fB, AaB |
|
Randers FC, Esbjerg fB |
|
|
2011/12 |
|
Lyngby BK, HB Køge |
|
Endnu ikke afgjort |
|
* Haderslev FK skiftede i vinterpausen 2000/01 navn til HFK Sønderjylland (og har siden skiftet navn til SønderjyskE).
|
|
|
|
|
|
Hvorfor HB Køge ER rykket ned! | Brøndby skal passe på! | Historiearkiv |
|
|
|
|
|
|
|
|