Husk mig Ikke oprettet? Klik her  
  AGF   Brøndby IF   FC København   FC Midtjylland   FC Nordsjælland   Lyngby BK   Randers FC   Silkeborg IF   Sønderjyske Fodbold   Vejle BK   Viborg FF   AaB  
               
Information om cookies   Besøg os på Facebook   Følg os på Twitter   Gå til vores nyhedsfeed  
 
 
 
  Historier  
  Næstved Stadion dannede rammerne om sĂĄvel Superliga-mĂĄl nummer 1.000 som nummer 2.000.  
     
   
 
Superligaen: Mandag 6. april 2009, kl. 11.09
 
  Superliga-mĂĄl #10.000. Husker du (04)?  
  Efter flere end 18 ĂĄr med Superliga-fodbold er vi nu meget tæt pĂĄ at runde 10.000 scoringer i rækken. Vi markerer begivenheden med en række artikler om nogle af Superliga-historiens bemærkelsesværdige scoringer.  
     
  Af Søren Elbech  
 
 
  Superliga-mĂĄl nummer 2.000, 2. august 1995

Efter den allerførste Superliga-sæson, i foråret 1991, fulgte fire sæsoner, som var opdelt i to dele: Grundspil og Slutspil.

Grundspillet – efterårssæsonen - havde 10 hold, som mødte hinanden hjemme og ude, altså i alt 18 runder. Ved efterårets afslutning rykkede de to lavest-placerede hold ned i forårets Kvalifikationsliga, medens de resterende otte hold fortsatte til Superligaens Slutspil og startede med et antal point svarende til halvdelen (oprundet) af de optjente point i efteråret.

Slutspillet – forårssæsonen – blev også afviklet hjemme og ude, eller over 14 runder. Sammenlagt var der altså 32 runder på en sæson.

Det blev der lavet om på i sommeren 1995. I stedet gik vi over til en mere traditionel række-konstruktion. Og dog - alligevel ikke helt. Superligaen fik nu 12 hold, men da 22 kampe på en sæson var for lidt (og havde været afprøvet, faktisk, i perioden 1958-1974), så blev tilføjet en ekstra kamp, således at en sæson herefter ville strække sig over tre gange 11 runder eller 33 runder i alt.

Slutplaceringen sæsonen før afgjorde, at nummer et til seks ville få seks hjemmekampe i de første 11 runder, medens nummer syv til 10 samt de to oprykkere ville få fem. De resterende 22 runder ville blive afviklet helt som normalt, hjemme og ude.

Vi skulle ikke længere end til 2. runde af den nye opsætning for at kunne markere Superliga-mål nummer 2.000. Og, igen skulle vi til Næstved.

Næstved IF, der i 1980erne vandt to sølv- og to bronze-medaljer, var omkring Superligaens tilblivelse sunket ned som den bløde middelvare og en status som ”elevator-hold” mellem de to øverste rækker. Foråret 1994 var et lyspunkt med oprykning til Superligaen samt et indtog i Landspokal-finalen, hvor Brøndby IF først efter straffespark kunne trække det længste strå.

Næstved rykkede ud af Superligaen ved afslutningen af 1995/96-sæsonen, og har ikke siden været i nærheden af dansk fodbolds øverste række. Imidlertid skal vi bemærke, at Næstved Stadion lagde græs til ikke blot Superliga-mål nummer 1.000 – men altså også nummer 2.000.

Den 2. august 1995 tog Næstved IF – med Frank Hougaard, skytten bag Superliga-mål nummer 1.000, på holdet - imod AGF, hvor ambitionerne altid var høje, men hvor truppen også var ”af metal”. Det blev bl.a. udtrykt ved en angrebsiver og vilje til boldbesiddelse i en sådan grad, at AGF alene tabte tre ud af 33 kampe i 1995/96-sæsonen. Et på daværende tidspunkt rekord-lavt antal.

AGF vandt topscorer-værdigheden i 1995/96-sæsonen, eftersom Thomas Thorninger, tidligere Vejle BK og PSV (Holland), scorede 20 ud af århusianernes 61 mål. Hans første sæsonmål blev sat ind efter godt en times spil i kampen mod Næstved, og bragte AGF foran 2-1 og på sejrskurs.

Målet var samtidigt Superligaens nummer 2.000, men Thorninger havde ikke tid til at reflektere over netop dét, for blot fire minutter senere scorede han også Superliga-mål nummer 2.001. Kampen endte 4-2 til AGF.

De øvrige artikler, i ”Husker du”-serien for at fejre Superliga-mål nummer 10.000, er:

Det allerførste mål, 16. marts 1991 (Bent Christensen, Brøndby IF)

Superliga-mål nummer 1.000, 23. maj 1993 (Frank Hougaard, Næstved IF)

Lars Windfeld 1-0 Lars Høgh, 19. marts 1993 (Lars Windfeld, AGF)

En kamp er ikke slut før sidste fløjt, 12. maj 1996 (Mogens Krogh, Brøndby IF)

Et saksespark til den store guldmedalje, 10. juni 2001 (Sibusiso Zuma, FC København)

Kan man brænde straffespark med vilje, 1. april 2007 (Martin Ericsson, Brøndby IF)

Har du kommentarer til denne artikel, eller ønsker at foreslå et særligt Superliga-mål, som skal med på en fremtidig liste over Superligaens flotteste, vigtigste eller mest spektakulære mål, så skriv til Søren Elbech.
 
     
  Næstved IF 2-4 AGF (2. august 1995) | Thomas Thorninger | Historiearkiv  
     
 
 
 
  Søg i historier  
     
 
 
     
 
  Historier om dansk fodbold  
  Ikke set yngre siden 1970  
  Silkeborg IF sætter ny Superligarekord  
  Karantænereglerne er blevet justeret  
  Straffespark nummer 1.000  
  FCKs 11. mesterskab og et par rekorder  
  29 hjemmekampe uden nederlag  
  Søndagskamp nr. 3.000  
  OB bedst fra 11-meters pletten  
  Falk scorede nr. 1.200 for OB  
  Kan FC København udbygge rekorden?  
  Kan Bruninho slĂĄ rekorden?  
  Flere historier