I august 1956 besluttede DBU at omlægge afviklingen af Danmarksturneringen, fra den traditionelle med turneringsstart i efteråret og -afslutning i foråret til en kalenderårsturnering med start i foråret og afslutning i efteråret. Omlægningen trådte i kraft fra-og-med 1958-sæsonen, således at 1956/57-sæsonen blev udvidet med en halv-sæson, efteråret 1957. Konsekvenserne for op- og nedrykning er nærmere beskrevet under hver række nedenfor.
I henhold til propositionerne deltog vinderne af lokalunionernes turneringer i rækken, nærmere defineret som det i en lokalunionsturnering bedst–placerede hold, hvis klub ikke samtidigt havde hold i Danmarksturneringen. De fire bedst-placerede klubber, fundet efter alle-mod-alle princippet, ville være kvalificeret til deltagelse i 3. division 1958.